Byggerådgiver og byggesagkyndig i Danmark, Norge og Tyskland

1 og 5-års gennemgang

Claus Bargmann har i flere år fungeret som selvstændig byggerådgiver og byggesagkyndig samt projekt- og byggeleder på både større og mindre bygge- og udviklingsprojekter i Danmark, Norge og Tyskland.

Kontakt os

Hvad er en 1-års og 5-års gennemgang (eftersyn)?

I byggekontrakten skal det fremgå, hvem der skal indkalde til 1- og 5-års gennemgang, og hvornår der skal være fastsat en dato for gennemgangen. Inden gennemgangen skal du som bygherre notere de fejl og mangler, du har opdaget efter afleveringen af byggeriet.

Hvilke mangler skal udbedres hvornår?

Det hænder ofte, at entreprenøren ikke vil udbedre samtlige mangler, når byggeriet afleveres til bygherren, men i stedet foreslår at udsætte udbedringerne, til 1-års gennemgangen er overstået. Her vil vi dog understrege, at du som bygherre bør insistere på, at langt de fleste mangler udbedres straks efter aflevering.

Enkelte mangler (fx svindrevner i overgange, farveforskelle på udvendigt murværk mv.) går dog under betegnelsen ”kosmetiske mangler”, da de ikke har en konstruktiv betydning for byggeriet. I disse tilfælde er det normalt at vente med udbedringen til efter 1-års gennemgangen. Det skyldes blandt andet, at udtørring, fugt, varmeforskelle mv., der kan opstå i den tid, hvor konstruktionen sætter sig, vil have indflydelse på konstruktionen, et godt stykke tid efter byggeriet er afsluttet.

Det er imidlertid vigtigt, at alle aftaler om at udskyde udbedringer bliver anført i en skriftlig mangelliste, som godkendes af alle parter.

Hvordan foregår en gennemgang?

Som nævnt er det vigtigt, at du som bygherre har nedskrevet en liste over de fejl og mangler, du har konstateret efter afleveringen. Under selve gennemgangen gennemgås byggeriet, og det er op til bygherren at finde og påpege de fejl og mangler, som er anført mangellisten. Hvis der er enighed om, at fejlene er reelle, noteres disse i en såkaldt eftersynsprotokol, som efterfølgende underskrives af de parter, som deltager i gennemgangen.

Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt en påtalt fejl eller mangel er reel, skal det ligeledes fremgå af eftersynsprotokollen. Det betyder, at det skal anføres, hvis fx entreprenøren afviser de påtalte fejl og mangler.

Hvis du vælger at medtage en bygesagkyndig ved 1- og 5-års gennemgangen, er du sikret, at de påtalte fejl og mangler bliver beskrevet korrekt i eftersynsprotokollen. En byggesagkyndig vil desuden grundigt gennemgå huset både indvendigt og udvendigt, tjekke de tekniske installationer, eventuelt loftrum og/eller kælder mv. for at sikre, at alle kvalitetskrav er overholdt.

Bemærk: I såkaldte mindre byggerier – fx opførelse af ny privat bolig, tilbygning eller ombygning – er aftalegrundlaget en såkaldt AB-forbruger (almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere). Mange entreprenører og typehusfirmaer anvender derfor denne aftale i forhold til private bygherrer. En AB-forbrugeraftale inkluderer ikke en 5-års gennemgang, så har du en AB-forbrugeraftale, er 1-års gennemgangen ekstra vigtig, da det er den sidste mulighed for dig som bygherre for at få gennemgået boligen sammen med entreprenøren eller typehusfirmaet.

Din uvildige partner

Vi kan være din erfarne og uvildige ekspert på området. Vi tager gerne turen til både Fredericia, Silkeborg, Aabenraa og andre byer i Jylland og på Fyn, når du behøver professionel hjælp, foruden hele Sjælland herunder København.

Overvejer du, en byggesagkyndig så kontakt os for yderlige information
Udfyld kontaktformularen, og beskriv dine behov og ønsker for rådgivning. Derpå kontakter vi dig hurtigst muligt til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Kontakt os nu

Kontakt os for nærmere information.
Vi svarer indenfor 24 timer.

Adresse
Jeg er ikke en robot
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Skriv til os

30869544